Frihed til forskellighed

Kan vi løse et problem med mere frihed i stedet for mindre frihed, skal vi altid gøre det

Livet er vort eget og vi skal have lov til at bruge det, som vi vil. Uanset om det gælder gymnasievalg, sundhedsvæsen eller hvad man putter i sin krop, bør det være op til det enkelte individ at træffe de valg, som giver en glæde i livet. Kan vi løse et problem med mere frihed i stedet for mindre frihed, skal vi altid gøre det. Den socialdemokratiske forbudspolitik er udtryk for et menneskesyn, hvor staten ønsker at ensrette borgernes liv, men i stedet bør politikerne skabe rammer, så vi hver især kan leve det liv, vi ønsker.

Fejlslagen forbudspolitik

Krigen mod narkotika er tabt. Det burde efterhånden stå klart for enhver efter adskillige årtiers fejlslagen forbudspolitik. Den triste sandhed er dog, at slet ikke alle har lært af det.  Tværtimod var regeringens seneste sundhedsudspil mere proppet med drømme om forbud end tidligere. Her fik den socialdemokratiske forbudspolitik fuldt udbasuneret; de ønskede at sætte aldersgrænsen op til 18 år for køb af alkohol, og bandlyse salg af alle former for nikotinprodukter for alle danskere født efter 2010. Jeg vil gerne føre en politik, der viser at politikerne grundlæggende stoler på borgerne. Tillid er bedre end mistænksomhed. Tillid er et af de vigtigste elementer i liberale demokratier, og det er også et ord vi konstant taler om i Danmark. Jeg ville dog ønske, at flere politikere praktiserede tillid i deres politik. 

Bryd velfærdsmonopolerne – som mennesker er vi forskellige, og vi har forskellige behov

De mange offentlige velfærdsmonopoler, og den minimale konkurrence på velfærdsområdet betyder, at velfærden i Danmark er meget dyr og har for lav kvalitet. Uden konkurrence er der ikke nok incitament til at forbedre sig som velfærdsudbyder. Gode udbydere bliver ikke belønnet ekstra, og dårlige udbydere bliver ikke skrottet, medmindre politikerne beslutter det. Det skal vi have lavet om på, og gerne hurtigt. Ældreplejen er et område, hvor vi skal sætte hurtigt ind. Der er over 1,1 mio. ældre over 65 år, og dette tal vil stige markant i de kommende år. Den politiske model, hvor man kaster flere penge efter noget, og håber på at alle problemerne løser sig, har vist sig ikke at due til noget. I stedet skal være langt mere konkurrence og udlicitering i ældreplejen. På den måde kan vi få et marked for velfærdsydelser, hvor private udbydere kan komme ind. Hermed vil borgerne kunne tilvælge de bedste udbydere, mens dårlige udbydere til gengæld skal kunne gå konkurs. Desuden skal vi have langt mere frit valg i velfærden. Pengene skal følge borgeren, og den enkelte skal selv have mulighed for at vælge mellem forskellige velfærdstilbud – uanset om de er offentlige eller private – frem for at politikerne bestemmer hvilken service, man skal modtage.  Borgerne er forskellige og har forskellige behov, og det bør afspejle sig i mere frit valg i velfærden.

Velfærdskonto og Fripension

Borgerne skal også have bedre mulighed for at spare op til at købe velfærdstilbud, når de får brug for det. Fordi befolkningen bliver ældre, er der i fremtiden flere, der vil få brug for pleje og andre velfærdsydelser. Det er Liberal Alliances politik, at man skal kunne oprette en velfærdskonto, som man kan lægge op til 500 kr. i pr. måned til favorable skattebetingelser. Det vil give bedre mulighed for at købe ekstra velfærd, hvis man ønsker det. På den måde får borgerne mere frihed og ansvar – dem, der regner med at skulle få brug for meget velfærd kan spare mere op, og dem, der hellere vil bruge penge på andre ting, skal ikke tvinges til noget som helst. Vi vil også give danskerne bedre mulighed for at spare op til pension. Derfor foreslår vi at lave en Fripension, hvor man kan indbetale op til 675 kr. pr. måned – uden at skulle betale noget skat. På den måde vil flere danskere kunne gå på tidlig pension, hvis de ønsker det, og der vil være langt større incitament til at spare op til alderdommen, når man ikke straffes på skattebilletten.

Læs mere: Læs mere om min konkrete politik, og hvordan frihed til forskellighed spiller en central rolle på blandt andet narkotikaområdet, skolepolitikken og familieliv.

Et opgør med den fejlslagne forbudspolitik på narkotikaområdet

Krigen mod narkotika er tabt. Det burde efterhånden stå klart for enhver efter adskillige årtiers fejlslagen forbudspolitik. Desværre er det imidlertid ikke tilfældet, hvilket efter vores opfattelse er dybt problematisk. For den manglende vilje blandt vores magthavere til at erkende, at krigen mod narkotika er tabt og aldrig nogensinde vil kunne vindes gennem forbudspolitik, forhindrer dem i at vedtage politikker på området, som rent faktisk ville gøre en forskel. En rusreform der løser udfordringerne fra bunden.

Det undrer mig, at vi som samfund ikke er mere kritisk indstillet overfor det flertal af politikere, som slipper alt for let afsted med billige postulater og naive forestillinger om, at vi kan løse problemet med euforiserende stoffer, hvis bare der bliver slået hårdt nok ned på både bagmænd og brugerne. For når alt kommer til alt og regningen skal gøres op, så har de politiske tilhængere af forbudspolitikken et meget alvorligt forklaringsproblem. For hvordan kan man som ansvarlig magthaver retfærdiggøre at føre en politik, som en hastigt voksende mængde af empiri med al tydelighed viser, har katastrofale følgevirkninger på nogle af samfundets mest marginaliserede borgere?

Eksempelvis viser erfaringerne fra Portugal, som afkriminaliserede euforiserende stoffer allerede i 2001, at man ved at føre en mere liberal politik på området har fået flere stofmisbrugere til at søge hjælp af egen drift. Frygten for at blive retsforfulgt har for mange stofmisbrugere været en for stor barriere, som afholdt dem fra at få den hjælp, de så desperat havde brug for. Det burde ikke komme som en overraskelse, at man ved tilbyde hjælp i stedet for straf får flere mennesker til aktivt at gå behandlingens vej. Overvej engang hvor latterligt vi ville finde det, hvis nogen foreslog, at en alkoholiker skulle mødes med truslen om at blive retsforfulgt i stedet for tilbuddet om behandling. Derfor undrer det mig meget, at vi i et progressivt land som Danmark finder os i, at nogle af vores mest udsatte og marginaliserede medborgere skal mødes af landets myndigheder på denne måde. Særligt ulækker bliver denne tilgang, når man tænker på, at adskillige studier påviser en sammenhæng mellem traumatiske oplevelser i barndommen og brugen af euforiserende stoffer senere i livet. Forbudsregimet har ført til hårdere stoffer, usikre gader, en kriminel milliardomsætning, og stadig flere misbrugere. Det minder om 30´ernes alkoholforbud i USA, der også var en kæmpe fiasko.

Heldigvis blæser forandringens vinde hastigt på denne dagsorden. For nyligt har vi set højesteret i Norge fjerne straf ved besiddelse af mindre mængder af en række forskellige stoffer til eget brug, og politisk er man også igang med en større rusreform. Ligeledes stemte et flertal af befolkningen i den amerikanske delstat Oregon tilbage i november 2020 for “the Drug Addiction Treatment and Recovery Act”, hvorved delstaten blev den første i USA til at afkriminalisere besiddelsen af mindre mængder stoffer til eget brug. Samme tendens ser man i Canada, hvor den canadiske provins British Columbia kører en forsøgsordning med afkriminalisering af euforiserende stoffer fra 31. januar 2023 til 31. januar 2026.

Som alle ovenstående eksempler viser, så er forbudsregimet på denne dagsorden hastigt ved at krakelere verden over. Derfor er vi overbevist om, at det er uundgåeligt, at vi herhjemme før eller siden kommer til at have en reel offentlig debat omkring, hvorvidt vi ønsker at fortsætte den totalt fejlslagne forbudspolitik, eller om vi har modet til at gøre noget markant anderledes. Det er derfor vores håb, at vi med dette indlæg har bidraget til at sparke denne vigtige samtale i gang. Jo flere vi er der råber op om dette emne, desto sværere vil det være for vores politikere at fornægte virkeligheden. Jo længere vi venter med at tage denne uundgåelige samtale, desto flere mennesker vil lide unødigt. Det kan ingen være tjent med. Mindst af alt de mennesker, som fortsat lider under forbudspolitikken.

Legalisér cannabis

En folkeskole baseret på frihed, faglighed og ansvar

Bedre muligheder for de forældre, der ønsker at være mere sammen med deres børn

Danske børn har europarekord i at være længst tid i daginstitution. Det er blevet en selvfølge i den socialdemokratiske velfærdsstat, at børn har det bedst uden for hjemmet – og at forældres primære rolle er som skatteydere. Der er desværre masser af eksempler på forhold i daginstitutionerne, der er under al kritik – flere og flere begynder at spørge, om det virkelig er det bedste for børnene. De spørgsmål skal familierne have mulighed for at udforske. Det gode familieliv skal ikke indrettes på statens præmisser. Det skal indrettes på familiernes egne præmisser.

Liberal Alliance mener, at velfærd skabes i familierne, og at forældrene skal have bedre tid til at være sammen med deres børn, fremfor at agere statens skaffedyr. Med 3 forslag skaber vi bedre muligheder for, de forældre der ønsker at være mere sammen med deres børn. Det er frihed til det vigtigste – familien:

Skattefradrag for pasning af eget barn

Familier, der ønsker at passe eget barn hjemme, kan få et skattefradrag på 130.000 kr. pr. år, fra barnet er 1 år til barnet er 3 år gammel. Denne ordning skal erstatte de nuværende muligheder for at få tilskud til pasning af eget barn (op til 7.500 kr. i udvalgte kommuner), som er bøvlede og bureaukratiske. For at sikre, at fradraget bliver målrettet mennesker i arbejde, skal man opfylde en række krav, og det foreslås, at det skal gives i den betalte skat, således at familierne reelt får 130.000 kr. mere at gøre godt med.

Lad pengene følge barnet

De familier, som ønsker at anvende en privat børnepasser (fx mormor eller moster, der har sabbatår), skal have friheden til dette. Den udgift, som kommunen ellers ville have haft på en vuggestue/dagplejeplads, skal familien kunne anvende på en børnepasser efter eget valg. Det skal være et krav for at få tilskuddet, at begge forældre eller den enlige forældre, som barnet bor hos, er i arbejde. Det er ikke meningen at det skal være endnu en socialydelse.

Dereguler dagtilbudsområdet

Afreguler dagtilbudsområdet, således at det bliver lettere at oprette fri- og privat vuggestuer og børnehaver. I dag er der fx krav om en minimums åbningstid på 49 timer, hvis man opretter en privat vuggestue. Dette er langt over den gennemsnitlige arbejdsuge på 37 timer, og sætter dermed en stopper for mange private initiativer. Et andet krav, der kan være svært for at leve op til, er kravet om, at: ”Privatinstitutionen skal være åben for børn, der kræver en særlig indsats mv..” Derudover fremgår det, at udgifter til støttepædagog indgår ikke i driftstilskuddet. Dette krav formodes at sætte en stopper for mange initiativer, da de kræver særligt uddannet personale eller øvrige ekstra ressourcer, at kunne efterleve dette krav.

Tilsynsreglerne skal naturligvis stadig følges, men åbningstider, krav om specialpædagogiske kompetencer mv. skal lempes.

Frit valg i velfærden

Som mennesker har vi alle forskellige ønsker og drømme for vores liv. Derfor er det vigtigt med et privat alternativ, når det offentliges grå metervare ikke slår til. Bare fordi at noget er skattefinansieret, behøver det offentlige ikke at levere det.

Vi skal vi øge det frie valg i velfærden ved at lade pengene følge borgeren, så den enkelte selv har mulighed for at vælge mellem offentlige og private velfærdstilbud.

FriPension

Frihed til at planlægge sin pension

Når vi skal løse et politisk problem, er Liberal Alliances tilgang, at vi spørger, om man kan løse det med mere frihed og ansvar. Andre starter med at tænke, om staten kan løse det.

Vi har to politiske problemer her – det ene er, at danskernes forventninger til at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med offentlig betalt pension vokser, det andet er, at velfærdsstaten er blevet så stor, at det bliver dyrere og dyrere at levere den folkepension, folk forventer.

Det er to problemer, som netop er skabt af at gøre danskerne mere afhængige af staten. Dette skaber en uendelig cyklus af højere forventninger og højere udgifter.

I Liberal Alliance bryder vi os ikke om, at danskerne skal være så afhængige af politiske beslutninger, når de lægger planer for tilværelsen efter arbejdslivet. Så går der nemlig politisk sport i at lefle for bestemte vælgersegmenters særinteresser. Det kan aldrig blive retfærdigt, når der tænkes i kasseløsninger, der skal tilgodeses særinteresser.

Det burde være muligt for arbejdsomme mennesker selv at træffe beslutning om, hvornår det er tid til at gå på pension.

Det forudsætter, at danskere, som er i beskæftigelse, har mere overskud i økonomien til at spare op til deres pension.

Vi vil altså give danskerne mere frihed til at tage ansvar for deres eget liv i stedet for at gøre danskerne mere afhængige af staten.

Derfor foreslår Liberal Alliance, at alle arbejdende danskere skal have ret til at oprette en skattefri ”FriPension”-konto, som de kan bruge af til at gå tidligere på pension end den officielle folkepensionsalder. Kontoen skal både være skattefri ved indbetaling til kontoen og ved udbetaling fra kontoen, når man går på pension.

Hvis man ikke ønsker at gå tidligere på pension, så skal pengene i stedet kunne udbetales som et engangsbeløb, når man går på pension, eller som en løbende månedlig udbetaling til at forsøde pensionisttilværelsen med.

Valget om, hvorvidt man vil gå tidligere på pension, skal være danskernes helt eget – friheden og ansvaret tilhører dem. Liberal Alliance vil gøre det meget lettere at foretage valget.

Det vil Liberal Alliance:

  • Alle danskere i arbejde skal skattefrit kunne indbetale 675 kr. om måneden, hvis de sætter pengene ind på en FriPension-konto.
  • Hvis man indbetaler til FriPension hver måned i hele sit arbejdsliv, så vil man efter 40 år have en opsparing på ca. 600.000 kr., hvis der forudsættes et moderat realafkast på 3 pct. årligt efter palskat.
  • Med 600.000 kr. kan man gå på pension næsten 5 år før folkepensionsalderen, fordi beløbet svarer til næsten 5 års udbetaling af folkepension, pensionstillæg og ældrecheck efter skat.
  • Give mulighed for at påbegynde udbetalingen af sin pension fem år før folkepensionsalderen mod 3 år i dag. Så meget tidligere kan man trække sig tilbage med fripension:

Alexander Ryle

Folketingskandidat i København for Liberal Alliance

Relaterede politiske emner

Andre mærkesager

En klimapolitisk strategi renset for symbolpolitik

Dommedag er aflyst, og den grønne fremtid venter.
Donér til min kampagne

Giv et økonomisk bidrag i min kamp mod et mere liberalt Danmark

Jeg har brug for ethvert bidrag jeg kan få fjdisajf idsa kfodsa kfdosa fkdsoa fdkoafdsa fdsa fdsa. Jeg har brug for ethvert bidrag jeg kan få fjdisajf idsa kfodsa kfdosa fkdsoa fdkoafdsa fdsa fdsa. 

Doner via MobilePay

Overfør til 299665 og marker din betaling med “Ryle” + [dit navn/selskab]

Doner via bankoverførsel

Reg.nr.: 3409
Konto nr.: 3409235387
Bank: Danske Bank

Skriv Alexander Ryle + navn/selskab som besked til modtager