Opgør med provinspopulismen

Danmark har brug for en hovedstadsstrategi

Provinspopulisme og hovedstadsbashing har længe gennemsyret Christiansborg. Politikerne står i kø for at skabe store reformer, som tilgodeser provinskommunerne på bekostning af hovedstaden. Nedlæggelse af studiepladser og udflytningen af arbejdspladser er blot få af de nyere eksempler. Andre eksempler er metronettet eller havnetunnel til Lynetteholmen, hvor københavnerne – modsat resten af landet – selv skal have penge op af lommerne. Det er udtryk for en stærk favorisering af provinskommunerne, og der er mere end nogensinde før brug for en konkret hovedstadspolitik på Christiansborg, så byen ikke sander til.

Provinspopulismen skaber splittelse og falske fjendebilleder

Der var engang hvor Socialdemokratiet stod for en uddannelsespolitik, der fokuserede på det, uddannelsespolitik i virkeligheden er sat i verden for: At hæve uddannelsesniveauet. Det var under Poul Nyrups ledelse. Han satte den daværende undervisningsminister, Margrethe Vestager, til at samle og centralisere uddannelserne. De danske uddannelser havde nemlig brug for et fagligt løft.Siden Nyrups og Vestagers tid, har danske uddannelsesinstitutioner udviklet sig til at være blandt verdens bedste. Socialdemokratiets uddannelsespolitik ligner dog en skygge af sig selv fra 90’erne. Nu har man valgt at prioritere provinspopulisme og leflen for kernevælgere, over kvaliteten af uddannelser til vores unge.

Uddannelsessektoren er taget som gidsel i Christiansborgs kamp mellem land og by

Mange partier på Christiansborg har fundet ud af, at der findes et overtal af rodfaste provinsborgere. Måske har de allesammen læst den efterhånden meget omdiskuterede bog The Road to Somewhere. The Populist Revolt and the Future of Politics, hvor den britiske journalist og forfatter David Goodhart inddeler den britiske befolkning i to grupper: 1) Anywhere’s (de kosmopolitiske storbyboere), og 2) Somewhere’s (de rodfaste provinsboere). Om det er årsagen kan vi kun gisne om, men i hvert fald har der været udsalg i afdelingen for gaver til provinsen. Netop aftalen og udflytning af videregående uddannelser, er et udtryk for denne prioritering. Aftalen har eksplicit til hensigt at skabe højere optag uden for storbyerne, og lavere optag i de største byer.  Uddannelserne er blevet taget som gidsel i en ikke-eksisterende geografisk konflikt, hvor land og by spilles ud mod hinanden. “Vælger-pleasing” får lov at diktere politik – ikke fornuft. Det skaber falske og unødvendige fjendebilleder. Det synes jeg simpelthen, at vores uddannelser er for vigtige til.

Læs mere: Uddannelsessektoren er blot ét eksempel, hvor hovedstaden bliver nedprioriteret. Hvis du vil vide mere om hvordan jeg vil styrke København, kan du læse meget mere konkret politik i de blå bokse herunder. Du kan blandt andet blive klogere på hvordan jeg vil ændre socialpolitik, boligpolitik, infrastruktur og skabe vækst og udvikling.

Hovedstaden skal gå forrest i at sikre ordentlige tilbud til stofbrugere

København har som andre store byer i Danmark og resten af verden et højere antal stofbrugere pr. indbyggere end de mindre byer. Stofbrugerne søger mod de større byer på grund af ”stofscenen” og tilgængeligheden af stoffer, men også på grund af tilbud som fixerum.

Vesterbro er Nordeuropas største stofscene målt på stofindtag. Det er en stor udfordring for København, men samtidig giver det byen mulighed for at gå forrest og udbrede tilbud, og give erfaringerne videre til andre byer. Faktisk er det ikke kun en mulighed, men også en forpligtelse.

En af vores fornemmeste opgaver er nemlig at sikre sundhedstilbud til de med udsatte i samfundet, så som stofmisbrugere. Derfor skal klapjagten på dem stoppe omgående. Det er umenneskeligt og på kant med grundlæggende menneskerettigheder. Mennesker, der gør skade på sig selv, skal ikke straffes med bøder eller fængsel, de skal hjælpes!

Fortsat drift og udbredelse af fixerum

Vi skal sikre ordentlige forhold for stofbrugere ved at sikre fortsat drift af byens fixerum, herunder at holde døgnåbent, og arbejde for at udbrede dem til hele hovedstaden. Et fixerum er et sundhedstilbud, og der er brug for lang flere af disse sundhedstilbud, eksempelvis på herberger, væresteder og krisecentre. Der skal samtidig også oprette frizoner i forbindelse med fixerum, så kendte stofbrugere kan få lav til at have stofferne på sig uden at risikere konfiskationer eller bøder.

Et tættere samarbejde med nærpoliti

Forslagene om fixerum og frizoner forudsætter et tæt samarbejde med nærpolitiet, f.eks i form af et mere synligt nærpoliti i gadebilledet, men også en øget tryghedsindsats fra politiets side – både for stofmisbrugerne, men også for lokalbefolkningen.

Plads til flere borgere i hovedstaden

Frem mod 2030 forventes der at komme op mod 80.000 flere borgere alene i København. Tæller vi Dragør, Tårnby og Frederiksberg med, så er tallet meget højere. Mange af de borgere, som ønsker at bo i hovedstaden vil ikke have råd til at betale de høje boligpriser. Det skyldes i høj grad at udbuddet ikke er fulgt med efterspørgslen på boliger. Derfor skal vi bygge mange flere boliger, så der også i fremtiden er plads til de studerende, singlerne og familier med små indkomster.

Fortsæt byudviklingen

Det er efterhånden blevet klart for de fleste, at boligpriserne i hovedstaden er meget høje, og boligpriserne vil fortsætte med at stige, hvis vi ikke forsætter byudviklingen i de kommende år. Men vi kan heldigvis selv gøre noget ved det. Ved at bygge flere boliger kan vi sikre, at udbuddet følger med efterspørgslen og dermed forhindre, at boligpriserne eksploderer. Vi kommer formentlig fortsat til at opleve stigende lejlighedspriser i hovedstaden i fremtiden. Sådan er det, når man bor i et attraktivt sted. Men hvis vi ikke fortsætter byudviklingen, så kommer boligpriserne til at stige endnu mere end de ellers vil gøre.

Alene i Københavns Kommune er der behov for 4.200.000 m2 bolig frem mod 2031. Den gode nyhed er, at vi har rummelighed til at bygge 4.400.000 m2 bolig i de områder, vi har fundet indtil videre. Og så har jeg ikke engang talt de 35.000 boliger på Lynetteholmen med:

Område Bolig (m2) Erhverv (m2)
Ørestad 830.000 760.000
Nordhavn 920.000 750.000
Sydhavn 390.000 340.000
Valby Syd 540.000 290.000
Carlsberg Byen 240.000 150.000
Nordøst Amager 390.000 150.000
Godsbaneterrænet og bådehavnsgade 820.000 330.000
Bystævneparken og Tingbjerg 190.000 330.000
Andre områder 80.000 30.000
Samlet rummelighed 4.400.000 2.800.000

 

Afskaf 95m2 reglen – og gør det muligt at bygge små og billige boliger

Vi skal have et fleksibelt boligmarked, hvor udbuddet af boliger frit kan følge med efterspørgslen. I dag stiller Københavns Kommune krav om, at halvdelen af de nye boliger skal have en gennemsnitlig størrelse på 95 kvadratmeter. Den regel gør det unødigt svært at forbedre boligsituationen i hovedstaden og medfører at udbuddet af boliger primært henvender sig til de velstillede. København ikke kun skal være for de rige og ressourcestærke – der skal også være plads til de studerende, singlerne og familier med små indkomster. 

Forøg bebyggelsesprocenten ved at bygge højere og tættere

Bebyggelsesprocenten (andelen af grundarealet man maksimalt må bebygge) i København er i dag historisk lav og ligger som udgangspunkt på 110 pct. Til sammenligning har brokvartererne en bebyggelsesprocent på mellem 200 pct. – 400 pct. En højere bebyggelsesprocent vil give flere, og dermed billigere boliger. Den højere koncentration af mennesker i et byområde vil samtidig skabe mere liv og bedre grobund for lokale butikker og rentabel kollektiv trafik.

Hurtigere sagsbehandling og mindre bureaukrati

Sagsbehandlingstiderne skal nedsættes kraftigt, at der skal indføres en bagatelgrænse, så der automatisk gives tilladelse til f.eks. opførsel af carporte mv. Unødvendigt bureaukrati må under ingen omstændigheder stå i vejen for udbygningen af boligmarkedet eller for nye forbedringer og renoveringer. Administrationen kan gøres langt mere effektiv og skal tage udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov.

Hjemløse skal have mulighed for at få tag over hovedet

I 2009 var der 5.000 hjemløse i Danmark, hvoraf 500 levede på gaden (Hus Forbi). Siden 2009 er antallet af hjemløse i Danmark vokset år for år, så der i 2019 var ca. 6.400 hjemløse, mens ca. 15.000 danskere var berørt af hjemløshed (Rådet for Socialt Udsatte).

Rigsrevisionen har tidligere kritiseret Socialministeriet for ikke at have taget initiativ til at afdække årsagerne til at opholdstiderne på forsorgshjem stiger, forholdet mellem antallet af forsorgspladser og antallet af hjemløse samt opgøre antallet af alternative opholdssteder til unge hjemløse (kilde: Altinget). Ifølge samme notat har Socialministeriet og Boligministeriet igangsat nogle initiativer, der skal understøtte kommunernes indsats over for hjemløse. Disse initiativer kan Københavns Kommune tage udgangspunkt i.

Implementering af Housing First

”Housing First” er en løsning, der er evidensbaseret og tilbyder den hjemløse egen bolig, hvoraf 95 % formår at fastholde den. Derudover vil vi være med til at nedbringe opholdstiden på forsorgshjem og oprette flere forsorgshjem og udvide antallet af pladser på forsorgshjem.

Et aktivt, attraktivt og grønt hovedstadsområde

Reducér partikelforureningen ved at bekæmpe trængslen

Trafikken i København er stigende og det medfører øget trængsel og dermed forurening. Trængselsproblemerne indebærer nemlig at mange biler og busser står i tomgang rundt omkring i byen i flere timer, hvilket giver en forøget luft- og partikelforurening og årligt forårsager op mod 550 for tidlige dødsfald.

Dette kan vi bekæmpe ved at forbedre fremkommeligheden og den kollektive trafik. Ifølge Trængselskommissionen vil vi opleve tæt på en fordobling af forsinkelsestiden frem til 2025 (i forhold til 2017) i hovedstadsområdet og den forværres kun, hvis man forringer fremkommeligheden for bilisterne yderligere samtidigt med at man gør vejene smallere.

Det er problematisk, at den nuværende politiske ledelse i Københavns Kommune uden tøven fejer løsninger på trængselsproblemet af bordet, blot fordi de også forbedrer vilkårene for bilisterne.

Effektiv mobilitet – også i hovedstaden

I den politiske aftale om mere infrastruktur for de kommende 15 år besluttede man at indføre bedre og fremtidssikrede trafikale løsninger i hele Danmark. Altså med undtagelse af København. Hvis København vil udvide metronettet, lave havnetunnel til Lynetteholm og forhindre, at byen sander til, når befolkningstallet stiger, skal vi selv have penge op af lommen, mens motorveje og skinner i landkommunerne betales af staten.

Det er vigtigt, at København bliver en moderne storby, hvor man finder balancen mellem en effektiv infrastruktur, som er sikker og fungerer for alle uanset hvilket transportmiddel man vælger, og at lokalområderne kan udvikle sig fleksibelt med udgangspunkt i københavnernes behov og deres individuelle syn på hvad livskvalitet er for dem.

Bedre parkeringsforhold med underjordiske parkeringsanlæg

Der er i store dele af København en parkeringsbelægning på langt over 100 pct. Manglen på parkeringspladser medfører at man skal bruge alt for meget tid på at finde en ledig parkeringsplads. Det giver trængslen og forurening og medfører et velstandstab for København. Det er ikke rimeligt, at københavnerne skal betale en dyr parkeringslicens for en service, der reelt ikke eksisterer.

Jeg mener derfor, at overskuddet fra parkeringsordningen skal investeres i at forbedre parkeringsvilkårene i de områder, hvor parkeringsbelægningen er størst. Dette skal ske ved at indgå samarbejde med private investorer, der kan anlægge og drive underjordiske parkeringsanlæg. Dette giver den bedste pladsudnyttelse og vejkapaciteten forringes ikke yderligere ved en udvidelse af parkeringskapaciteten på vejene.

Dette gælder også når der skal findes parkeringspladser, som der er for få af. Eksempelvis er det er problem at kommunen i nogle bydele sælger op mod 22% flere parkeringslicenser end der er parkeringspladser. Den nuværende politik er således direkte gift for københavnerne.

Bedre kollektiv transport

Vi skal øge fremkommeligheden i København ved at kommunen investerer i ny infrastruktur, herunder mere metro. Cityringen er endelig færdig, trykket på andre kollektive transportformer er lettet, og der er nu en anelse mere plads på vejene. Men vi skal fortsætte med at udvikle byens metronet. Metroen benyttes i dag af mange københavnere og en udbygning af metroen vil sikre at de mest befærdede områder i hovedstaden ikke sander til i biltrafik, samt at S-tog og busser ikke bliver overbelastede. Mere metro vil også afhjælpe fremtidig pladsmangel i den eksisterende metro (M1/M2). Med en voksende befolkning i hovedstaden vil der frem mod 2035 være behov for mere kapacitet i metroen, hvilket enten kan håndteres med længere metrotog med fire vogne eller en ny linje over havnen.

Opfør en østlig havnetunnel

Liberal Alliance ønsker en østlig ringvej – havnetunnelen – som skal lede trafik uden om Københavns kerne og hindre gennemkørsel i Københavns mest centrale og befærdede områder. Det vil skabe større sikkerhed for bløde trafikanter og ved at lade den tunge trafik køre under jorden bliver København sundere for københavnerne at færdes i. Samfundsmæssigt er havnetunnelen en stor gevinst, da den vil afhjælpe kødannelse og mange tusind timer spildt i trafikken.

Ét politisk ansvar for hele den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Jeg ønsker en stærk kollektiv transport i Københavns Kommune, hvis overordnede formål er at levere en smidig og sammenhængende rejse for den enkelte københavner, samt kommunens virksomheder og turister. I regi af Region Hovedstaden arbejdes der på at samle den kollektive transports mange aktører (Movia, Lokaltog A/S, DSB, DSB S-tog, DSB Øresund, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane) under én fælles politisk ledelse. Mange rejser med kollektiv transport krydser en eller flere kommunegrænser og det er derfor uhensigtsmæssigt at rejseplaner, billetpriser, stationsbyggerier, mv. besluttes enkeltvis af hver aktør og ikke med hensyntagen til københavnernes rejser, som kan være på tværs af transportformer.

Liberal Alliance København tilslutter sig tiltaget om ét samlet politisk organ med ansvar for den kollektive transport i hovedstadsområdet og ydermere kæmpe for at Københavns Kommune bliver en central del af den fremtidige beslutningsproces omkring hovedstadens kollektive transport. En fælles stemme vil også styrke Københavns Kommune position når der søges om statslige midler til transportområdet i hovedstadsområder, fremfor de tyndt befolkede områder i det øvrige Danmark. Hovedstaden er historisk er blevet forfordelt på transportområdet.

Implementér intelligent trafikstyring og forbered byen på selvkørende biler

En simpel og pragmatisk forbedring af trængselsproblemerne i København er at øge kapaciteten på vejnettet og forbedre fremkommeligheden ved hjælp af en koordineret signalstrategi på tværs af kommunerne i hovedstadsområdet. Implementering af nye intelligente trafikstyringssystemer vil forbedre trafikkens forløb igennem byen.

Implementering af den nyeste teknologi indenfor signalstyring kan både minimere søgetiden efter parkeringspladser, forbedre trafikafviklingen ved konstant at tilpasse sig til trafikken og give en bedre trafikafvikling ved vejarbejder og trafikulykker, samt bidrage til at minimere partikelforureningen på udsatte strækninger. Desuden vil implementeringen af intelligent signalstyring være en vigtig og nødvendig investering i fremtidens trafikale infrastruktur, hvor selvkørende biler vil komme til at spille en større og større rolle.

Vi skal fremtidssikre kommunens infrastruktur, således at de sikkerhedsmæssige og tekniske foranstaltninger er klar til selvkørende biler og at København, som en af de første kommuner i Danmark bliver klar til at implementere selvkørende busser og biler i den kollektive trafik.

Når den kollektive trafik i hovedstadsområdet samles under ét politisk organ, bør signalstyring, trafikovervågning og koordinering af vejarbejder ligeledes samles under samme organ. Dette vil minimere trængslen og forsinkelser ved vejarbejder og trafikulykker. Der vil desuden være betydelige synergieffekter ved at samle dette med planlægning af den kollektive trafik.

Studerende skal kunne læse deres uddannelser i hovedstaden

med udflytningsplanen besluttede man at skære 10 procent af studiepladserne i de store byer og dermed lukke fire uddannelser på CBS og reducere optaget med ca. 1.600 studiepladser på KU. Nedlæggelse og udflytning af studiepladser fra hovedstaden til provinsen er en fuckfinger til de studerende, som ønsker at bo og læse i hovedstaden.

Udflytning af velfærdsuddannelserne betyder samtidig, at det bliver ekstra svært at få faglært velfærdspersonale, som vi så desperat har brug for i hovedstaden.

En retfærdig udligningordning, som ikke udsulter hovedstaden økonomisk

Udligningsordningen betyder, at man i år tager 13,5 milliarder kroner fra kommunerne i hovedstaden og fordeler dem til resten af landet. Det er med til at udsulte hovedstaden økonomisk og gør det sværere at skabe vækst og udvikling, mens man i landkommunerne under parolen ’Ingen kvaler, hovedstaden betaler’ kan læne sig tilbage, fastholde en lav kommuneskat og grundskyld og ikke tilskyndes økonomisk til af effektivisere sin drift.

 

 

Alexander Ryle

Folketingskandidat i København for Liberal Alliance

Relaterede politiske emner

Andre mærkesager

En klimapolitisk strategi renset for symbolpolitik

Dommedag er aflyst, og den grønne fremtid venter.

Frihed til forskellighed

Kan vi løse et problem med mere frihed i stedet for mindre frihed, skal vi altid gøre det
Donér til min kampagne

Giv et økonomisk bidrag i min kamp mod et mere liberalt Danmark

Jeg har brug for ethvert bidrag jeg kan få fjdisajf idsa kfodsa kfdosa fkdsoa fdkoafdsa fdsa fdsa. Jeg har brug for ethvert bidrag jeg kan få fjdisajf idsa kfodsa kfdosa fkdsoa fdkoafdsa fdsa fdsa. 

Doner via MobilePay

Overfør til 299665 og marker din betaling med “Ryle” + [dit navn/selskab]

Doner via bankoverførsel

Reg.nr.: 3409
Konto nr.: 3409235387
Bank: Danske Bank

Skriv Alexander Ryle + navn/selskab som besked til modtager