Et opgør med den fejlslagne forbudspolitik på narkotikaområdet

Krigen mod narkotika er tabt. Det burde efterhånden stå klart for enhver efter adskillige årtiers fejlslagen forbudspolitik. Desværre er det imidlertid ikke tilfældet, hvilket efter vores opfattelse er dybt problematisk. For den manglende vilje blandt vores magthavere til at erkende, at krigen mod narkotika er tabt og aldrig nogensinde vil kunne vindes gennem forbudspolitik, forhindrer dem i at vedtage politikker på området, som rent faktisk ville gøre en forskel. En rusreform der løser udfordringerne fra bunden.

Det undrer mig, at vi som samfund ikke er mere kritisk indstillet overfor det flertal af politikere, som slipper alt for let afsted med billige postulater og naive forestillinger om, at vi kan løse problemet med euforiserende stoffer, hvis bare der bliver slået hårdt nok ned på både bagmænd og brugerne. For når alt kommer til alt og regningen skal gøres op, så har de politiske tilhængere af forbudspolitikken et meget alvorligt forklaringsproblem. For hvordan kan man som ansvarlig magthaver retfærdiggøre at føre en politik, som en hastigt voksende mængde af empiri med al tydelighed viser, har katastrofale følgevirkninger på nogle af samfundets mest marginaliserede borgere?

Eksempelvis viser erfaringerne fra Portugal, som afkriminaliserede euforiserende stoffer allerede i 2001, at man ved at føre en mere liberal politik på området har fået flere stofmisbrugere til at søge hjælp af egen drift. Frygten for at blive retsforfulgt har for mange stofmisbrugere været en for stor barriere, som afholdt dem fra at få den hjælp, de så desperat havde brug for. Det burde ikke komme som en overraskelse, at man ved tilbyde hjælp i stedet for straf får flere mennesker til aktivt at gå behandlingens vej. Overvej engang hvor latterligt vi ville finde det, hvis nogen foreslog, at en alkoholiker skulle mødes med truslen om at blive retsforfulgt i stedet for tilbuddet om behandling. Derfor undrer det mig meget, at vi i et progressivt land som Danmark finder os i, at nogle af vores mest udsatte og marginaliserede medborgere skal mødes af landets myndigheder på denne måde. Særligt ulækker bliver denne tilgang, når man tænker på, at adskillige studier påviser en sammenhæng mellem traumatiske oplevelser i barndommen og brugen af euforiserende stoffer senere i livet. Forbudsregimet har ført til hårdere stoffer, usikre gader, en kriminel milliardomsætning, og stadig flere misbrugere. Det minder om 30´ernes alkoholforbud i USA, der også var en kæmpe fiasko.

Heldigvis blæser forandringens vinde hastigt på denne dagsorden. For nyligt har vi set højesteret i Norge fjerne straf ved besiddelse af mindre mængder af en række forskellige stoffer til eget brug, og politisk er man også igang med en større rusreform. Ligeledes stemte et flertal af befolkningen i den amerikanske delstat Oregon tilbage i november 2020 for “the Drug Addiction Treatment and Recovery Act”, hvorved delstaten blev den første i USA til at afkriminalisere besiddelsen af mindre mængder stoffer til eget brug. Samme tendens ser man i Canada, hvor den canadiske provins British Columbia kører en forsøgsordning med afkriminalisering af euforiserende stoffer fra 31. januar 2023 til 31. januar 2026.

Som alle ovenstående eksempler viser, så er forbudsregimet på denne dagsorden hastigt ved at krakelere verden over. Derfor er vi overbevist om, at det er uundgåeligt, at vi herhjemme før eller siden kommer til at have en reel offentlig debat omkring, hvorvidt vi ønsker at fortsætte den totalt fejlslagne forbudspolitik, eller om vi har modet til at gøre noget markant anderledes. Det er derfor vores håb, at vi med dette indlæg har bidraget til at sparke denne vigtige samtale i gang. Jo flere vi er der råber op om dette emne, desto sværere vil det være for vores politikere at fornægte virkeligheden. Jo længere vi venter med at tage denne uundgåelige samtale, desto flere mennesker vil lide unødigt. Det kan ingen være tjent med. Mindst af alt de mennesker, som fortsat lider under forbudspolitikken.

Alexander Ryle

Folketingskandidat i København for Liberal Alliance

Læs om de relaterede politiske områder

Læs om mine mærkesager

En klimapolitisk strategi renset for symbolpolitik

Dommedag er aflyst, og den grønne fremtid venter.

Frihed til forskellighed

Kan vi løse et problem med mere frihed i stedet for mindre frihed, skal vi altid gøre det
Donér til min kampagne

Giv et økonomisk bidrag i min kamp mod et mere liberalt Danmark

Jeg har brug for ethvert bidrag jeg kan få fjdisajf idsa kfodsa kfdosa fkdsoa fdkoafdsa fdsa fdsa. Jeg har brug for ethvert bidrag jeg kan få fjdisajf idsa kfodsa kfdosa fkdsoa fdkoafdsa fdsa fdsa. 

Doner via MobilePay

Overfør til 299665 og marker din betaling med “Ryle” + [dit navn/selskab]

Doner via bankoverførsel

Reg.nr.: 3409
Konto nr.: 3409235387
Bank: Danske Bank

Skriv Alexander Ryle + navn/selskab som besked til modtager