Kloge skatter og afgifter

Det bedste redskab til at drive den grønne omstilling i Danmark er kvotesystemet og en reform af de grønne afgifter. DØRS har beregnet, at omkostningen for statskassen ved at nå 70 %-målsætningen med en ren tilskudsstrategi vil være i størrelsesordenen 50 mia. kr. Det er mere end 10 gange så meget, som hvis man bruger en ensartet CO -afgift. Samtidigt beregner DØRS, at de samfundsøkonomiske omkostninger vil være flere gange større ved tilskudsstrategien. Med andre ord mangler vi en ensartet CO -beskatning.

En ensartet CO -beskatning betyder, at man finder samme skat i og udenfor kvotesystemet. Det mest naturlige er altså at benytte en beskatning på samme niveau som kvoteprisen – og så eventuelt arbejde for højere kvotepriser, hvis der er behov for, at omstillingen skal gå hurtigere. Det kan man f.eks. gøre ved kvoteopkøb eller ved på EU-niveau at udvide de fleksible kvotemekanismer. Men der er allerede sket en stor udvikling i forhold til kvoteprisen.

Skal man have en ægte beskatning af klimagasser, bliver man også nødt til at gøre op med den behandling, som biomasse har i vores energisystem. Biomassen er i dag afgiftsfritaget ud fra en betragtning om, at biomassen er CO -neutral over sin levetid. Det er i nogle sammenhænge rigtigt, men det gælder ikke for meget af den biomasse, vi i dag importerer. En anseelig andel af vores biomasseforbrug kommer fra f.eks. USA og Canada, hvor der som minimum er udledninger ved transporten.

Biomassen udgør i dag hovedparten af den danske vedvarende energi, og hovedparten af biomassen er importeret. I fremtiden bør biomassen beskattes, medmindre man kan være sikker på, at den konkrete biomasse reelt er CO -neutral. Det er svært at forestille sig, at biomasse i det nuværende omfang skulle kunne produceres CO -neutralt på den længere bane.