Den offentlige sektor

Mindre bureaukrati, flere varme hænder, mere åbenhed.

Danmarks offentlige sektor

Danmark har en af verdens største offentlige sektorer. Vi brugte i 2019 1.148 mia. kr. (49,5 % af BNP) på offentlige udgifter og den offentlige sektor. Herigennem modtager borgerne forskellige tilbud og tjenesteydelser, som et stort flertal af danskerne bakker op om.

Den store offentlige sektor i Danmark skal finansieres, og derfor har Danmark et af verdens allerhøjeste skattetryk. Danskerne afleverer af den grund en stor del af deres indkomst, ofte over 50 %, til den offentlige sektor i form af skatter og afgifter.

Det er dog langtfra alle skattekronerne, som går til velfærd og ”varme hænder”. For en stor del af den offentlige sektors arbejde består af administration og bureaukrati. Ifølge tænketanken CEPOS er regelmængden steget 3,7 % om året siden 1989, så den i dag er mere end tre gange så omfattende, og derfor er der i dag mange flere i den offentlige sektor, der arbejder med bureaukrati.

Bureaukrati i Danmark

Den offentlige sektor har vokset sig meget stor siden sin ekspansion efter 2. verdenskrig. Den beskæftiger over 720.000 personer og finansieres af et af verdens højeste skattetryk. At den offentlige sektor er så stor betyder også, at en stor del af skattekronerne går til bureaukrati i det offentlige.

Bureaukratiet og regelmængden er steget kraftigt de sidste årtier. Fra 1989 til 2017 blev regelmængden i Danmark, målt i antal ord, tredoblet til 22,7 mio. ord, hvilket svarer til en årlig vækst på 3,9 %.

Når regelmængden er så stor, betyder det, at der skal ansættes flere til at administrere de mange regler, så den offentlige sektor nu udgøres af flere ”kolde hænder”. Siden 2001 er antallet af djøfere i staten ca. fordoblet, og de arbejder med administration, bureaukrati og kontrol frem for at levere kernevelfærd som undervisning og sygepleje.

Konsekvenser af bureaukratiet

Den store mængde bureaukrati har mange negative konsekvenser for det danske samfund. Økonomer har fundet frem til, at overregulering kan reducere den økonomiske vækst ret markant. Det skyldes bl.a., at virksomheder og borgere skal bruge ressourcer på bureaukrati og regler, som de ikke kan bruge på at gøre samfundet rigere.

At der er så meget regulering betyder også, at færre veluddannede mennesker er ansat i den private sektor, som skal finansiere vores velfærdssamfund, fordi der er behov for administratorer og bureaukrater til at håndtere den store regelmængde. Hvis jurister, politologer og andre, der arbejder med unødigt bureaukrati, i stedet kunne bidrage i den private sektor, ville samfundet være en hel del rigere.

Ikke mindst gør bureaukratiet, at vi får en mere ineffektiv og usund offentlig sektor, som er baseret på kontrol og proces frem for resultater og tillid. Der bruges flere kræfter på papirnusseri, og det tager fokus væk fra kerneopgaven og giver borgerne en ringere service.

Behov for afbureaukratisering

Der er for meget bureaukrati i Danmark. Det stjæler ressourcer fra kernevelfærden, gør den offentlige sektor mere ineffektiv og bebyrder danskere og virksomheder med alt for mange regler. Der er derfor behov for en omfattende afbureaukratisering, så vi får færre unødvendige regler.

Liberal Alliance foreslår derfor at indføre et regelstop, som vil betyde, at der skal fjernes mindst én regel, hvis der indføres en ny. Dermed kan vi sætte en stopper for den hastigt voksende regelmængde, som er til stor gene for vores virksomheder og kræver en masse kolde hænder til at administrere de mange regler. Det vil frigive ressourcer, som i stedet kan bruges på kernevelfærd.

Den offentlige sektor skal ikke længere måles på proces, men på de konkrete resultater, som den leverer til borgerne. I stedet for kontrol og papirnusseri skal arbejdet baseres mere på tillid og individuelt ansvar. Det kræver bl.a. en ny ledelsesfilosofi i det offentlige. Det vil give gladere medarbejdere i den offentlige sektor og bedre service til borgerne.

Større gennemsigtighed

Offentlighedsloven bliver til tider kaldt ”mørklægningsloven”, fordi den betyder, at journalister og almindelige danskere får sværere ved at få adgang til dokumenter fra den offentlige forvaltning. Det bliver dermed også sværere at finde ud af, hvordan landet styres.

Ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen, som blev til med offentlighedsloven, er nogle af de greb, der bruges oftest, når det offentlige afviser at give aktindsigt via offentlighedsloven. Og hvis man er så heldig at opnå aktindsigt, er en stor del af materialet ofte overstreget, så man kun kan få begrænsede oplysninger.

Resultatet er, at der er mindre gennemsigtighed: flere ting gemmes væk og kommer ikke frem i lyset. Offentligheden får dermed mindre mulighed for at kigge magthaverne og forvaltningen efter i sømmene.

Offentlighedsloven er et demokratisk problem

Når offentlighedsloven begrænser gennemsigtigheden og transparensen i vores samfund betyder det også, at borgerne har mindre frihed til at tilgå information, som de bør kunne få adgang til i et åbent demokrati.

Det betyder, at man ikke i samme grad kan stille magthaverne og bureaukraterne til ansvar, da det bliver sværere at få kendskab til deres beslutninger. Det er et demokratisk problem, da afstanden mellem magthaver og borger ikke skal blive så stor, at danskerne er fuldstændig afskåret fra den politiske proces.

Den politiske og bureaukratiske elite får pga. offentlighedsloven mulighed for at skærme sig fra kritiske spørgsmål fra borgere og journalister. Medierne får derfor mindre mulighed for at opfylde deres rolle som demokratisk vagthund.

Reformér offentlighedsloven

Det er Liberal Alliances politik, at vi skal fremme gennemsigtighed og mulighed for magtkritik. Da offentlighedsloven er en trussel mod vores demokratis gennemsigtighed og øger afstanden mellem borgere og politikere yderligere, mener vi derfor, at offentlighedsloven skal reformeres.

Der skal naturligvis være et rum for politisk idéudvikling i ministerierne, men man skal ikke kunne bruge offentlighedslovens regler til at mørklægge beslutningsprocessen.

Det skal derfor ikke længere være tilladt, at der nægtes aktindsigt pga. ministerbetjeningsreglen, folketingspolitikerreglen eller andre stramninger i offentlighedsloven. Disse stramninger skal rulles tilbage, så vi får mere frihed til at tilgå information fra den offentlige forvaltning.

Der er selvfølgelig tilfælde, hvor aktindsigt ikke bør gives pga. følsomme oplysninger, men vi bør have langt mere åbenhed om den politiske proces, end vi har i dag, så borgere og medier bedre kan kigge politikerne i kortene.

Mere åbenhed fører til bedre beslutninger

Arkitekterne bag offentlighedsloven argumenterede for, at en stramning af reglerne for aktindsigt var nødvendig for at sikre, at embedsmænd og politikere bedre kunne udveksle ideer uden frygt for aktindsigt og dermed kunne træffe bedre beslutninger.

Men faktisk forholder det sig omvendt: når borgere og medier kan kigge politikerne efter i sømmene, gør det, at beslutninger træffes på et mere sagligt grundlag. De kan komme med forbedringsforslag og udstille forslag, som er fejlbehæftede eller ikke er nødvendige.

Kun gennem et åbent demokrati og fri debat når vi frem til de bedste løsninger – også i den offentlige forvaltning. Offentlighedsloven er netop en forhindring for, at det kan ske, da den skjuler information fra borgerne. Lad os derfor reformere offentlighedsloven, sige nej til mørklægningen og vælge det åbne demokrati til.

Det var den daværende VK-regering, der i 2010 fremsatte forslaget om en ny offentlighedslov. Dengang sagde justitsminister Lars Barfoed om begrundelsen for bl.a. ministerbetjeningsreglen: “det er en besværlighed, at man ikke kan gøre sig nogle frie tanker i styrelserne og sende dem ind til departementet, uden det er underlagt aktindsigt”.

Offentlighedsloven skulle dermed gøre det muligt at udveksle ideer og tanker i styrelserne og ministerierne uden at skulle frygte for, at det kom ud i offentligheden. Ved at begrænse offentlighedens mulighed for aktindsigt kunne forvaltningen dermed få mere ro til sit arbejde, var tanken.

Man var med andre ord villig til at begrænse muligheden for aktindsigt, hvis det kunne føre til en mere effektiv forvaltning, der ville kunne levere et bedre stykke arbejde.

Offentlighedsloven, som blev vedtaget i 2013, er en lov, der regulerer adgangen til aktindsigt i dokumenter, som den offentlige forvaltning har lavet. Offentlighedsloven berører kun personer, som ikke er part i en given sag – det kunne f.eks. være journalister, som søger om aktindsigt. Man kan som borger få aktindsigt i sin egen sag ved offentlige myndigheder gennem forvaltningsloven.

Offentlighedsloven betyder bl.a., at offentligheden i mindre grad kan få indsigt i ministerbetjening, altså i samarbejdet mellem minister og embedsværk. Netop aktindsigt i ministerbetjening har været en af de primære kilder til vigtige journalistiske afsløringer som f.eks. daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens overbetaling til privathospitalerne.

Offentlighedslovens ”folketingspolitikerregel” betyder, at man kan afvise at give aktindsigt, hvis et givent dokument er en udveksling mellem minister og folketingsmedlemmer og omhandler ”sager om lovgivning” eller ”anden tilsvarende politisk proces”. Og der er en række andre punkter i offentlighedsloven, som begrænser offentlighedens mulighed for at få aktindsigt i dokumenter.

Folketingskandidat i København for Liberal Alliance

Liberal Alliance mener:
Donér til min kampagne

Giv et økonomisk bidrag i min kamp mod et mere liberalt Danmark

Jeg har brug for ethvert bidrag jeg kan få fjdisajf idsa kfodsa kfdosa fkdsoa fdkoafdsa fdsa fdsa. Jeg har brug for ethvert bidrag jeg kan få fjdisajf idsa kfodsa kfdosa fkdsoa fdkoafdsa fdsa fdsa. 

Doner via MobilePay

Overfør til 299665 og marker din betaling med “Ryle” + [dit navn/selskab]

Doner via bankoverførsel

Reg.nr.: 3409
Konto nr.: 3409235387
Bank: Danske Bank

Skriv Alexander Ryle + navn/selskab som besked til modtager