Skat

Sænk det tårnhøje skattetryk

I Danmark har vi et af verdens højeste skattetryk. Vi har en række skatter som bundskat, topskat, kommuneskat, kapitalskat, boligskat, selskabsskat og grøn check. Disse skatter har til formål at finansiere den offentlige sektor. Det høje skattetryk betyder, at en gennemsnitlig lønmodtager betaler ca. 50 % af sin indkomst til det offentlige i form af skatter og afgifter. Vi har desuden et progressivt skattesystem. Det betyder, at dem, der tjener meget, skal betale en højere skatteprocent end dem, der tjener mindre. Derfor har vi i en topskat, som rammer dem, der tjener over ca. 545.000 kr. om året. Alt man tjener over denne topskattegrænse, pålægges en ekstra skat på 15 %.

Skatten er for høj

Skattetrykket er nu blevet så højt, at det er til skade for både den enkelte borger og hele samfundet. De høje skatter mindsker danskernes frihed, fordi man kun må beholde en meget lille del af sin indkomst. Det betyder færre penge til forbrug, ferie og fritid, fordi vi skal finansiere en offentlig sektor, der er blevet alt for stor og ineffektiv. Det er ikke blot skadeligt for danskernes frihed, men også uretfærdigt, fordi vi straffer folk for at arbejde, investere og gøre en ekstra indsats, samtidig med at hundredtusindvis af raske danskere ikke vil arbejde. Derfor betyder den høje skat, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde, og forskellen mellem at være på offentlig forsørgelse og have et arbejde er for mange mennesker så lille, at de nægter at tage et job.

Høje skatter er giftige for økonomien

Det tårnhøje skattetryk er også til skade for samfundsøkonomien, da det betyder, at flere ikke vil arbejde, fordi det i mindre grad kan betale sig at arbejde, når ens indkomst bliver beskattet så hårdt. Færre i arbejde betyder, at der er færre, der bidrager til økonomien og gør, at virksomheder nu står og mangler arbejdskraft, men ikke kan finde den, selvom over 700.000 danskere i den arbejdsduelige alder ikke har et job. Den høje aktieskat, som regeringen vil hæve til 45 %, vil også hæmme investeringer og dermed gøre, at flere succesvirksomheder flytter ud af Danmark i stedet for at blive og skabe arbejdspladser her. Det vil gøre vores samfund fattigere og betyde, at almindelige danskere får sværere ved at finde et arbejde.

Ingen skat af de første 7.000 kr.

For at modvirke de negative konsekvenser af det høje skattryk, skal vi sænke skatten – markant. Vi mener i Liberal Alliance, at borgerne skal kunne forsørge sig selv, før de skal forsørge staten. Vores politik er derfor, at ingen skal betale skat af de første 7.000 kr. de tjener om måneden. 84.000 skattefrie kr. om året vil frigive flere penge til den enkelte borger og familie, som de kan bruge på sig selv i stedet for at skulle finansiere staten. Det er både retfærdigt og godt for samfundsøkonomien.

Max. 40 % i skat

Det er også urimeligt, at en almindelig dansker skal betale ca. 50 % af sin indkomst i skatter og afgifter, og at en topskatteyder skal betale hele 67 % af sin indkomst i skatter og afgifter. Vi skal have markant lavere skat på arbejde og aktier og fjerne topskatten, så man maksimalt skal betale 40 % i skat samlet. Det bør ikke være sådan, at staten får lov til at tage over halvdelen af éns arbejdsindkomst. Et markant lavere skattetryk vil være til gavn for borgerne og det danske samfund. Det vil give mere frihed og skabe mere økonomisk dynamik, så vi alle sammen bliver rigere. Det er både retfærdigt, ambitiøst og gavnligt for vores økonomi.

Afskaf topskatten – flid skal ikke straffes

Det er Liberal Alliances politik at afskaffe topskatten. Dels fordi det er en unødig straf på de mennesker, der vha. hårdt arbejde og initiativ kommer over topskattegrænsen. Og dels fordi topskatten giver danskerne mindre incitament til at tage et højproduktivt arbejde eller lægge nogle ekstra timer på jobbet, som ellers ville komme hele samfundet til gavn. Ifølge økonomer kan en afskaffelse af topskatten i sig selv øge BNP med 13,3 mia. kr. og dermed gøre vores samfund rigere.

Ifølge Finansministeriet (2020) vil en total afskaffelse af topskatten betyde, at statskassen vil tabe ca. 10 mia. kr., når man tager højde for tilbageløb samt det større incitament til at arbejde. Det svarer til ca. 1 % af det årlige, offentlige forbrug og vil altså ikke betyde en stor forringelse af den offentlige sektor.

En afskaffelse af topskatten vil heller ikke øge uligheden markant. Danmark er i forvejen det 7. mest lige samfund i verden, og ifølge CEPOS vil vi stadig være det 8. mest lige samfund i verden, hvis vi afskaffer topskatten. Hvis alle i samfundet bliver rigere af, at vi afskaffer topskatten er vi også nødt til at rumme, at uligheden stiger en smule i et af verdens mest lige samfund.

Beregn hvad du skal betale i skat

Der er mange forskellige skatter, som man skal betale i Danmark, og hvad man skal betale afhænger også af ens indkomst.

Regneeksempel: lad os sige, at du er lønmodtager og tjener 34.000 kr. om måneden. Først skal du betale AM-bidrag på 8 %, hvilket er ca. 2.500 kr. Derefter skal du betale bundskat på lidt over 12 % af din indkomst efter personfradrag, hvilket er 3.000 kr. Bor du i en gennemsnitskommune skal du betale 6.500 kr. i kommuneskat og sundhedsbidrag. I alt skal du derfor betale 2.500 + 3.000 + 6.500 = 12.000 kr. i skat. Du skal ikke betale topskat.

I skat skal man altså som en gennemsnitlig lønmodtager betale lidt over en tredjedel af sin løn i skat. Men det er kun toppen af isbjerget. De varer, som man kan købe for sine resterende penge, er afgiftspålagte, og det betyder, at man som almen lønmodtager typisk skal aflevere ca. 50 % af sin indkomst til det offentlige i form af skatter og afgifter.

Ofte stillede spørgsmål om skat

Når din indkomst overstiger topskattegrænsen, skal du betale 15 % ekstra i skat. I 2022 betales topskat af den del af din personlige indkomst, der overstiger 552.500 efter am-bidrag. Det svarer til 600.543 kr. før am-bidrag.

Sådan udregner du din topskat

Topskat betales af den del af din årlige indkomst, der overstiger beløbsgrænsen. I 2022 må du tjene 552.500 kroner efter AM-bidrag, før du skal betale topskat.

Eksempel: Hvis du eksempelvis tjener 600.000 kroner om året efter am-bidrag, overstiger du grænsen med 55.200 kroner. Det vil sige, at du skal betale 15 % ekstra i skat af de 47.500 kroner. De resterende 552.500 beskattes på helt almindelig vis, altså bundskat, kommuneskat og eventuelt kirkeskat.

Det overstigende beløb på 47.500 kroner – og kun det overstigende beløb – pålægges derfor topskat oven i den almindelige indkomstskat, mens de resterende 552.500 kroner beskattes som normal indkomst.

Overstiger din årlige indkomst et bestemt beløb – også kaldet topskattegrænsen – skal du betale topskat. I 2022 bliver du beskattet yderligere 15 % af den del af din indtægt, der overstiger topskattegrænsen. I 2022 er topskattegrænsen 552.500 kroner efter am-bidrag.

Topskatten har dermed som konsekvens, at de, der har høje indkomster, betaler en højere andel af deres indkomst til det offentlige. Det betyder dels, at der kommer flere penge i statskassen. Men det betyder også, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde ekstra, når man er røget over topskattegrænsen, da man kun kan beholde en mindre del af sin indkomst.

Tilsammen udgør bund- og topskat det, der kaldes et progressivt skattesystem, hvor skatteprocenten afhænger af indkomstens størrelse. Det vil sige, at jo større skattegrundlaget er, jo mere betaler man i skat. På den måde betales der mere skat af den sidste krone end af den første.

Topskattegrænsen ændrer sig fra år til år.

Ja, du kan maksimalt betale 52,07 % i skat af din indtægt, når kommuneskat, kirkeskat og indkomstskat regnes sammen. Det kaldes de skrå skatteloft, og gavner folk som bor i kommuner med høj kommuneskat. Oveni de op til 52,07 % betaler man også am-bidrag, som giver en meget høj dansk marginalskat. Selvom der er flere ting du kan gøre, for at undgå at betale topskat, så mener vi ikke, at man skal betale over halvdelen af sin løn i skatter og afgifter til staten. Derfor går vi i Liberal Alliance ind for at afskaffe topskatten helt.

I takt med, at topskattegrænsen er steget i løbet af de seneste år, er antallet af danskere, der betaler topskat, faldet. Fra 2008, hvor antallet af skatteydere toppede med over en million danskere, er tallet faldet til 445.000 danskere i 2020. Den positive udvikling ser ud til at fortsætte, og det vurderes at tallet i 2022 vil falde til 435.000.

Da topskatten blev indført i 1994, var beløbsgrænsen på 234.900 kroner om året. Heldigvis er beløbet gradvist steget siden da, og fra 2020 til 2022 steg det fra 531.000 kroner til 552.500 kroner.

Hvis din årlige indkomst er mere end 552.500 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag, skal du betale topskat. Det svarer til, at du på månedsbasis skal tjene mere end 50.045 kroner før arbejdsmarkedsbidrag.

Folketingskandidat i København for Liberal Alliance

Liberal Alliance mener:
Donér til min kampagne

Giv et økonomisk bidrag i min kamp mod et mere liberalt Danmark

Jeg har brug for ethvert bidrag jeg kan få fjdisajf idsa kfodsa kfdosa fkdsoa fdkoafdsa fdsa fdsa. Jeg har brug for ethvert bidrag jeg kan få fjdisajf idsa kfodsa kfdosa fkdsoa fdkoafdsa fdsa fdsa. 

Doner via MobilePay

Overfør til 299665 og marker din betaling med “Ryle” + [dit navn/selskab]

Doner via bankoverførsel

Reg.nr.: 3409
Konto nr.: 3409235387
Bank: Danske Bank

Skriv Alexander Ryle + navn/selskab som besked til modtager